Betingelser & Brugsret
Gældende fra den 01. November 2001
Design-Line Danmark, i det følgende kaldet DLD, leverer hjemmesideløsninger, CMS-løsninger, hosting, booking-systemer og specialudvikling til/af World Wide Web services på Internet. I forbindelse med disse services har DLD en række juridiske og etiske regler, der skal overholdes. DLD's opgave er at være leverandør af systemer til præsentation af informationer via Internettet.
DLD's handelsbetingelser er specificeret herunder.
Hvis DLD finder at der er foregået misbrug af ydelser leveret af DLD eller i forhold til underleverandør's betingelser, forbeholder DLD sig retten til at suspendere eller ophæve en kundes adgang til enhver service leveret af DLD.
Nærværende betingelser er aftalt mellem Design-Line Danmark, Mejlbyvej 70, 9610 Nørager, Danmark og licenstageren af systemet/ydelsen.
Betingelserne omfatter hjemmesider, hjemmeside designs, CMS-løsninger, shop-løsninger, bookingsystemer, hosting og special-programmering leveret af DLD.
DLD fungerer alene som formidler for så vidt angår licenstagerens erhvervelse af internetdomæne. Licenstageren er underlagt de vilkår, der fastsættes af vedkommende navnemyndighed. Denne myndigheds almindelige betingelser gælder for licenstageren. Opkræver navnemyndigheden en vedligeholdelsesafgift, skal denne afholdes af licenstageren.
Betingelser omkring brugen af services
Licenstageren er opmærksom på, at DLD ikke har muligheder for, og ikke påtager sig, at kontrollere licenstagerens anvendelse af de ressourcer der stilles til rådighed. Herunder hvilke informationer der stilles til rådighed på licenstagerens hjemmeside, derfor bærer licenstageren selv det fulde ansvar.
Det er licenstagerens ansvar, at brugen af kunstneriske og litterære værker og andre ophavsretsbeskyttede værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere. Vi gør opmærksom på at såvel distribution eller download - kan være en krænkelse af rettighedshaveres ophavsrettigheder. Det er således licenstagerens ansvar, at brugen af sådanne værker sker med tilstrækkeligt samtykke fra de relevante rettighedshavere.
Når licenstageren via DLD's løsninger og internetudbydere har forbindelse til tredjemand, f.eks. i forbindelse med handel på internettet eller ved erhvervelse af andre netydelser end de mellem licenstageren og DLD aftalte, har DLD intet ansvar for licenstagerens og tredjemands indbyrdes mellemværende.
DLD forbeholder sig ret til at begrænse/indskrænke de udbudte produkters anvendelsesmuligheder på grund af drift- og sikkerhedsmæssige forhold.
Uautoriseret brug
DLD vil reagere stærkt overfor nogen, der måtte bruge, eller forsøge at bruge, en internetkonto eller computer uden ejerens autorisation. Disse forsøg inkluderer "internet scamming" (at narre andre folk til at oplyse deres password), tyveri af password, scanning af mulige sikkerhedshuller o.s.v.
Enhver uautoriseret brug af konti eller computere af DLD's licenstagere, uanset om det er angreb på konti eller computer hos DLD eller 3.mand, vil betyde indgreb mod angriberen/misbrugeren.
Mulige indgreb inkluderer advarsel, suspension eller opsigelse af services, sagsøgning og politianmeldelse, afhængig af angrebets karakter.
Betalingsbetingelser
Alle ydelser faktureres Netto + 8 dage.
Alle services installeres efter vore betalingsbetingelser – rettidig betaling er senest den 3. bankdag at regne fra forfaldsdato på faktura, med mindre anden aftale foreligger - og kan ikke forventes iværksat inden DLD har modtaget indbetalingen.
Ved manglende betaling iværksættes suspendering af fakturerede ydelser omgående på forfaldsdato, og indtil fakturerede ydelse er registreret betalt. (Se afsnit "Opsigelse")
Gebyrer opkræves for alle væsentlige ændringer, og kan ikke refunderes. Alle opgivne priser er garanteret, på betingelse af forudbetaling.
DLD forbeholder sig ret til at ændre priser til enhver tid. Licenstageren er ansvarlig for, at der betales for en service, fra denne er etableret og til den er opsagt skriftligt. Alle betalinger skal ske i danske kroner.
DLD forbeholder sig ret til at opkræve gebyr i forbindelse med ydelse af f.eks. support og services, herunder f.eks. ændring af brugernavn og adgangskode i tilfælde, hvor licenstageren har glemt disse.
Til dækning af DK Hostmasters A/S omkostninger betaler licenstageren en årlig afgift, der opkræves første gang 12 måneder efter opkrævningen af registreringsgebyret.
Licenstageren har pligt til senest 10 måneder efter registrering at meddele DK Hostmaster hvilken gyldig e-mail-konto, der kan anvendes ved udsendelse af faktura via e-mail.
Betaling af årsafgift skal foregå via PBS eller andet elektronisk medie foreskrevet af DK Hostmaster. Betalt årsafgift giver licenstageren ret til løbende at få ændret i databaseoplysninger om domænet uden yderligere betaling, herunder f.eks. skift af navneservere eller ændringer i selskabs- eller personoplysninger.
Der henvises i øvrigt til DIFO's gældende regler for domæneregistrering. Regelsættet kan findes på Internet på adressen: http://www.difo.dk/.
Alle DLD's priser opgives eksklusive moms.
Opsigelse
Fra DLD's side kan en licens/brugsret til enhver tid opsiges med 1 måneds varsel,
med mindre, der er tale om manglende betaling af ydelsen. I dette tilfælde har DLD ret til, omgående, at suspendere alle services forbundet med kunden på forfaldsdato +3. Dette udelukker dog ikke, at licenstager/kunden, er
forpligtet at betale for fakturerede ydelser, som DLD har finansieret forlods, på kundens vegne.
Flyttes domænet til en anden udbyder, slettes alle services tilknyttet domænet.
Alle bestillinger af hostingydelser forudfaktureres for perioder på 1. 6. 12. eller 24. mdr. og kan til enhver tid opsiges skriftligt med 1 måneds varsel op til udløbet af en periode. Abonnementsperioden starter ved seneste fakturerings dato.
Alle ophør/opsigelser skal foregå skriftligt og hostingydelsens afbestilling bekræftes skriftligt af DLD. DLD refunderer ikke betalinger for hosting såfremt licenstageren ønsker at opsige sin aftale midt i en periode.
Adresseændringer og lignende
Såfremt licenstageren flytter, eller de oprindeligt opgivne oplysninger af anden grund ændres, skal licenstageren straks give DLD skriftlig besked.
Varsling af ændringer
DLD kan varsle ændringer af aftalen via e-mail til den e-mail adresse, licenstageren oplyser ved bestillingen af abonnementet eller til postmaster på kundens domæne. DLD kan ændre aftalen med et varsel på en måned.
Licenstageren kan skriftligt opsige aftalen til ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår. Licenstagerens opsigelse skal i så fald være afgivet senest 30 dage før ikrafttrædelsen af de nye aftalevilkår.
Ændringer af rent begunstigende karakter kan gennemføres uden forudgående varsel.
DLD kan overdrage den tekniske drift af hostingydelser til tredjemand, såfremt dette kan ske på uændrede vilkår for licenstageren i indeværende abonnements/licensperiode.
DLD's produkter
Når licenstager erhverver et DLD produkt, ejer licenstager ikke selve softwaren, designet eller de af DLD leverede design-elementer (billeder og kode), men har retten (licensen) til at bruge dem, på den/de af DLD definerede servere/webhotel udbydere.
DLD produktet bliver af DLD installeret på en navngiven webserver og leveres ikke i en æske, som Fuld Pakke Produkter gør. Brugsretten til et produkt kan ikke overføres fra en bruger til en anden.
FTP login udleveres ikke til licenstager, dog kan disse udleveres såfremt det skønnes at have et regulært formål. Skriftlig anmodning sendes til Design-Line Danmark.
Ophavsrettigheder
Ifølge Dansk lovgivning om ophavsret er det ulovligt at fremvise eller distribuere materiale, dette omfatter software, billeder, designs, tekster o.l., der er ophavsretsligt beskyttet, uden særlig tilladelse fra indehaveren af ophavsretten. Uautoriseret kopiering og redigering af software er et brud på ophavsretten, uanset årsagen.
Kopieres DLD’s produkt således af licenstager til anden udbyder, er dette en krænkelse af DLD’s ophavsrettigheder og de af DLD indkøbte licencer til brug som designelementer. Retten til at benytte de af DLD leverede designs og designelementer ophører herfor omgående.
Har du mistanke om, at dit produkt er en forfalskning, skal du melde den formodede piratkopiering ved at skrive til Design-Line Danmark, eller ringe på tlf. +45 50 87 20 20 og melde din mistanke om forfalskning eller piratkopiering. Design-Line Danmark vil herefter søge at holde dig så skadesfri som muligt ved at tilbyde et tilsvarende eller nyere DLD produkt til vores fordelagtig lave priser.
Ansvarsfraskrivelse
Drift
DLD er ikke ansvarlig for tab eller skade som følge af afbrydelser eller forstyrrelser i DLD's eller underleverandørers ydelser. DLD fraskriver sig på samme måde ansvaret for afbrydelser eller forstyrrelser, der kan tilskrives netværksudbyder eller andre leverandørers forhold. DLD fraskriver sig ansvaret for informationer hentet fra eller brugen af internettet.
Forsinkelse
DLD fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle forsinkelser.
Produktansvar
I forbrugerforhold ifalder DLD ansvar efter dansk rets almindelige regler om produktansvar, dog således at DLD ikke ifalder ansvar for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Dette gælder også såfremt DLD's produkter er formidlet igennem 3.mand, og denne ophører, går konkurs, opkøbes, og/eller ignorerer indgåede aftaler om betaling af licens for DLD's systemer og/eller ydelser på slutbrugerens vegne.
Udenfor forbrugerforhold er DLD ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder. Det samme gælder for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.
DLD er ikke ansvarlig for data i den elektroniske postkasse eller data liggende på licenstagerens hjemmeside.
Force majeure
DLD fraskriver sig ansvar for force majeure forhold.
GDPR Compliance
Design-Line Danmark (”vi”, ”os”, ”vores”) ønsker at skabe tryghed for dig, når du bruger vores digitale tjenester og produkter. Vi har en klar virksomhedspolitik om, at dine personoplysninger bruges ansvarsfuldt med respekt for dit privatliv og selvfølgelig så den til enhver tid gældende databeskyttelseslovgivning overholdes, herunder Databeskyttelsesloven og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (”Databeskyttelseslovgivningen”).
1. Kontaktoplysninger
Vi er dataansvarlige i relation til den indsamling og behandling af kontakt- og faktureringsoplysninger, der finder sted når du bruger en eller flere af vores digitale hostede eller licencerede tjenester.
Vi er databehandlere i relation til levering af ydelser når vi behandler dem på vegne af og efter instruks fra vores kunder.
Har du spørgsmål så kontakt venligst:
Design-Line Danmark
Mejlbyvej 70, Mejlby
9610 Nørager
E-mail: dld@dld.dk
2. Indsamling af dine personoplysninger
Vi indsamler en række oplysninger om dig og din brug af vores digitale tjenester til de formål, som fremgår nedenfor.
De oplysninger, vi indsamler, kan inddeles i to kategorier:
a. oplysninger, som du aktivt giver til os, herunder når du tegner et abonnement eller køber produkter/services hos os,
b. oplysninger, som ved manglende information/opdatering af kontaktinformation indsamles ved brug af offentligt tilgængelige instanser (cvr.dk - krak.dk – google.dk o.l.).
3. Anvendelse af dine personoplysninger
Vi anvender alene dine personoplysninger til følgende formål:
a. for at kunne levere de ønskede tjenester eller produkter, eksempelvis abonnementsprodukter og ydelser relateret til Design-Line Danmarks produkter og hostede ydelser,
b. for at kunne kommunikere med dig, eksempelvis i relation til ændringer i vores vilkår og i tilfælde hvor du kontakter vores support med spørgsmål til vores produkter eller tjenester,
c. for at sikre driften af vores digitale tjenester, herunder vores systemer,
d. for at forebygge, opdage og undersøge svig eller anden ulovlig aktivitet, og
e. for at overholde vores juridiske forpligtelser og kunne dokumentere, udøve eller forsvare vores juridiske rettigheder.
4. Overførsel af dine personoplysninger til tredjeparter
Vi kan overføre dine personoplysninger til de kategorier af tredjeparter, som fremgår nedenfor:
a. serviceudbydere, der assisterer med vores virksomhedsaktiviteter, herunder hostingudbydere, udbydere af software og analyseværktøjer mv.,
b. tredjeparter, der leverer produkter eller services, som du køber via Design-Line Danmark,
c. offentlige myndigheder, men kun i det omfang det er påkrævet i henhold til lov, retskendelse, eller hvis det er nødvendigt for at dokumentere, udøve eller forsvare vores juridiske rettigheder,
d. vores rådgivere, herunder revisionsfirmaer og advokatkontorer, og
e. andre tredjeparter hvis du samtykker hertil eller i forbindelse med en fusion, spaltning eller et salg, som involverer samtlige eller dele af vores virksomhed eller aktiver.
5. Retsgrundlaget for behandling af dine personoplysninger
Vi vil behandle dine personoplysninger i overensstemmelse med denne persondatapolitik, fordi det er nødvendigt for:
a. at indgå eller opfylde en kontrakt med dig, herunder for at give dig de tjenesteydelser og den service, som du har bedt om samt for at håndtere dine betalinger,
b. at overholde vores juridiske forpligtelser, herunder i forbindelse med regnskabsaflæggelse og bogføring,
c. at fremme vores legitime interesse, herunder for så vidt angår drift og udvikling af vores digitale tjenester, øvrig kommunikation med dig (eksempelvis for at svare på forespørgsler), samt for at forebygge, opdage og undersøge svig eller anden ulovlig aktivitet.
6. Beskyttelse og opbevaring af dine personoplysninger
Vi tager din sikkerhed alvorligt og vil altid sikre, at de nødvendige tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er implementeret for at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret eller ulovlig behandling samt undergang, tab, ændring, misbrug eller offentliggørelse.
Vi gemmer dine personlige oplysninger på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede faciliteter, og vores sikkerhedsforanstaltninger kontrolleres løbende for at afgøre, om de personoplysninger vi behandler håndteres forsvarligt og i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen.
De personoplysninger, som vi indsamler om dig, vil blive opbevaret i overensstemmelse med nedenstående, medmindre længere opbevaring er påkrævet ved lov:
Personoplysninger
Opbevaringsperiode
Personoplysninger modtaget med henblik på indgåelse og opfyldelse af en aftale med dig, herunder i forbindelse med at du bestiller et abonnement/ydelse.
Op til 3 år efter opfyldelse af aftalen eller så længe opbevaring er påkrævet ved lov (eksempelvis for at overholde kravene i bogføringsloven).
Indtil din henvendelse er færdigbehandlet, og der ikke er grund til at tro, at der vil være behov for yderligere korrespondance.
7. Cookies
Sådan bruger vi cookies
På de fleste hjemmesider efterlader du dig elektroniske spor bl.a. via cookies. Oplysningerne er anonyme, og vi kan derfor ikke se, hvem du er. Vi kobler altså ikke anonymiserede, tekniske oplysninger med specifikke brugere.
Hvad er en cookie?
En cookie er en lille tekstfil, der bliver gemt i din browser, som gør, at vi kan genkende din computer, tablet eller mobiltelefon. Filen er ikke skadelig og kan ikke indeholde virus eller skadelige programmer. Via cookies registrerer vi oplysninger i anonym form for at gøre vores systemer mere brugervenlige og effektive.
Sådan sletter og undgår du cookies
Du kan selv styre, om du vil acceptere cookies – og om du vil slette dem. Det gør du i indstillingerne i browseren på din computer, telefon eller tablet. Hvis du slår cookies fra i din browser, vil der være funktioner i vores systemer, der ikke virker.
Hvilke cookies bruger vi og hvorfor?
Session cookies
Session cookies er nødvendige for at holde en forbindelse mellem din computer og en hjemmeside/applikation kørende. Det er Fx. tilfældet med administration af vores systemer, som du kun kan udføre i væsentlig begrænset omfang, hvis du har slået cookies fra i din browser. Session cookies slettes igen, når du lukker din browser.
Persistent cookies
Persistent cookies bliver lagret på din computer til at huske et valg, du har foretaget. Eksempel: Du støder på besked om at der bliver benyttet cookies på en hjemmeside, som du klikker væk, når du har læst budskabet. Vi lagrer så en cookie, der fortæller os, at du ikke ønsker at se beskeden igen.
Cookies til webstatistik
Vi bruger cookies til at se, hvilke hjemmesider brugerne besøger og hvornår. Disse data bruger vi til at forbedre vores systemer og til at forstå, hvordan brugerne som en samlet gruppe navigerer rundt. Oplysningerne har karakter af generel statistik og kan ikke føres tilbage til enkeltpersoner.
Som værktøj til webstatistik bruger vi Google Analytics.
8. Dine rettigheder
Du har efter Databeskyttelseslovgivningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af dine personoplysninger:
a. Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
b. Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
c. Ret til sletning
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
d. Ret til begrænsning af behandling
Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
e. Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores eller lovlige behandling af dine personoplysninger.
f. Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
g. Retten til at tilbagekalde samtykke
Du har til enhver tid ret til at trække et eventuelt samtykke tilbage, som danner grundlag for behandling af dine personoplysninger.
Du har også ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder kan du kontakte os via dld@dld.dk eller kontaktoplysningerne i afsnit 1. Hvis du ønsker at ændre dine kontaktoplysninger, kan du gøre det ved at fremsende en e-mail til ovenstående adresse.
9. Ændringer til denne persondatapolitik
Denne persondatapolitik vil løbende blive opdateret her.
Seneste opdatering: 25. maj 2018.